Bageri

Bageriet begyndte ganske primitivt i 1996, da en ildsjæl fik lov at bage med nogle af beboerne i stuen i Herthahus. Året efter fik man en skurvogn med en ovn i den ene ende.

Nu har bageriet til huse i en stor, smuk bygning med alle de maskiner og bageovne, der er nødvendige for at skabe en arbejdsplads for 4-6 udviklingshæmmede, en pædagog/bager og 1-2 praktikanter. En arbejdsplads, der giver mulighed for at producere de store mængder af bagværk, der efterspørges, samtidig med at hensynet og omsorgen for dem, der arbejder her, ikke tilsidesættes.

Der fremstilles brød og kager af høj kvalitet. Den ene halvdel sælges til Levefællesskabet, mens resten aftages af butikker og institutioner. I løbet af en måned produceres der, hvad der svarer til 2.000 - 3.000 brød fordelt på en mængde forskellige produkter. Efterspørgslen er så stor, at man til tider må sige nej til en bestilling.

Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter her: SmE gr 150