OMVENDT INTEGRATION
Begrebet ’omvendt integration’ er den bærende grundtanke i Hertha Levefællesskab. Vi tror på, at et sådant fællesskab mellem grupper, der fungerer på samfundets almindelige betingelser, og grupper, der har brug for omsorg og særlig opmærksomhed, forøger begge gruppers livskvalitet. En sameksistens til begges fordel og glæde. Et eksperiment med integration som overskrift.
Ideen om integration, om igen at leve tættere sammen med gamle, psykisk udviklingshæmmede, invalider osv., er måske opstået ud fra en ubevidst fornemmelse af, at samfundet har brug for de kvaliteter, som disse mennesker besidder. Hvis samfundet var mindre splittet, og hvis det i hele sit væsen var mere venligt og imødekommende, ville en total integration være både rigtig og problemløs. Men at anbringe f.eks. hæmmede i en sammenhæng, hvor de er uønskede, fører kun til ensomhed. Den første grundtanke i initiativet Hertha Levefællesskab er derfor at gennemføre en ønsket og gensidig integration. I Hertha Levefællesskab har vi vendt begrebet ‘på hovedet’ og stillet såkaldt normale mennesker over for valget at lade sig integrere med voksne udviklingshæmmede.
Enhver, der flytter til Hertha Levefællesskab, har derfor sagt aktivt ja til at leve i tæt naboskab med udviklingshæmmede mennesker og ser dette som en særlig kvalitet. På denne måde befordrer vi den positive og gensidige integration. Måske er det også en bestræbelse i denne retning, når samfundet på det seneste er begyndt at indføre begrebet ‘inklusion’ som afløser for ‘integration’ inden for det pædagogiske område. I så fald er det en meget positiv bevægelse. I Levefællesskabet har vi ikke et særligt regelsæt for vores færden og for omfanget af vores ‘integrationsaktiviteter’. Hvert enkelt menneske vælger i frihed sin formåen ud fra egne ressourcer og ståsted i livet. Vores målsætning med omvendt integration er et udtryk for menneskelige intentioner, og den næres af positive overskudskræfter, ikke af påbud.
ANTROPOSOFI
Hertha Levefællesskab henter sit værdimæssige fundament i Rudolf Steiners pædagogiske og sociale impulser. Rudolf Steiner grundlagde antroposofien; en livsanskuelse og et menneskesyn, der siden har inspireret mange mennesker og initiativer inden for bl.a. undervisning, pædagogik, lægekunst, landbrug og arkitektur.
Inden for antroposofien er det en grundlæggende opfattelse, at ethvert menneske er et evigt sjæleligt-åndeligt individ. Udgangspunktet er reinkarnartionstanken; den anskuelse, at ethvert menneske har levet før på jorden, og at der vil følge flere liv efter dette. Ud fra denne anskuelse må handicappet hos de udviklingshæmmede udelukkende søges i den biologisk-arvelige del af mennesket, mens individet, jeg’et, som sådan ikke kan være sygt. Kroppen kan være et så svagt instrument for menneskets jeg, at dette ikke rigtigt kan forbinde sig med organismen, men må forblive i menneskets omkreds. Hvis det forholder sig således, må et medicinsk-terapeutisk-pædagogisk arbejde gå ud på at skabe en bedre forbindelse mellem det arvelige legeme og det sjæleligt-åndelige individ. Når sjælen forbinder sig kraftigere med legemet, foregår der en inkarnationsproces, og det er denne proces, der søges understøttet i antroposofisk inspireret arbejde med hæmmede.
I Hertha Levefællesskab står ethvert menneske frit i forhold til sine egne idealer og synspunkter. Vi har ikke en dogmatisk tilgang til vores værdigrundlag. Vores fælles fundament består i, at alle beboere i Levefællesskabet accepterer og respekterer, at antroposofien er den grundlæggende inspiration i vores fælles beslutningsprocesser og prioriteringer – i landbrug, forskning og fødevareforarbejdning, i form af en biodynamisk tilgang til jordens ressourcer og i det helsepædagogiske arbejde med de udviklingshæmmede. Inden for alle områder tilstræber vi at opretholde en dynamisk balance mellem idealerne og den fælles virkelighed.
Hertha Levefællesskab
Landsbyvænget 14
8464 Galten